Serviceret kontorhotel i København K
I hjertet af København ligger ordnung+ Bredgade. Her tilbyder vi en unik og inspirerende arbejdsplads for virksomheder, der søger et professionelt kontorhotel med stil og elegance.
Flyt din virksomhed til en af København Ks mest pompøse gader
Unikt & eksklusivt kontorhotel i København K
I 2020 slog ordnung dørene op for endnu et ordnung+ kontorhotel. Denne gang på én af de mest ikoniske og betagende gader i København K, nærmere bestemt på adressen Bredgade 6.
Her kan store som små virksomheder leje servicerede og møblerede kontorer på en fantastisk beliggenhed.
Priserne starter ved kr. 3.000 pr. måned for en coworking plads, og kr. 5.500 pr. måned pr. kontorplads i privat lukket kontor.

Førsteklasses kontorer til leje i København K
Lej et kontor i centrum af centrum i et af Københavns mest eksklusive kvarterer – nærmere bestemt på adressen Bredgade 6. Med en beliggenhed i hjertet af København K giver vores kontorhotel dig adgang til byens pulserende atmosfære og alle dens herligheder i form af kultur, shopping og gode spisesteder.
Den betagende kontorejendom navngivet ’Christiansens Gaard’ er beliggende ud for den tværgående Palægade, der er med til at give ejendommen et fantastisk lysindfald. Ejendommens firkantede form med indre gårdanlæg medvirker til, at alle kontorer har udsigt til enten Bredgade, St. Strandstræde eller ejendommens indre gårdanlæg.
På Bredgade er intet overladt til tilfældighederne, både hvad angår de synlige og de skjulte materialer. Indretningen kan bedst beskrives som ‘elegant’, ‘nytænkende’, og ‘gennemført’ – selvfølgelig med respekt for bygningens smukke ydre facader. Sammen bidrager de lækre materialevalg til et kompromisløst og produktivt kontormiljø.
De i alt 400 kontorpladser fordeler sig på fire etager, og suppleres af de lyse og luksuriøse fællesområder, moderne mødelokaler og en serviceorienteret bemandet reception.
Vores kontorhotel i København K på Bredgade 6 tilbyder din virksomhed en enestående helhedsoplevelse, der strækker sig ud over det sædvanlige.
Et kontor, der afspejler den virksomhed I er
Kontorhotellet er indrettet med kontorenheder til store og små ønsker og krav. Kontorerne findes i udgangspunktet i størrelser fra 2 til 10 møblerede arbejdspladser, men vores fleksible planløsninger gør det muligt at indrette og sammesætte kontorer, så I kan være op til 50 medarbejdere. Det skaber en god og værdifuld diversitet i lejersammensætningen, samt en behagelig atmosfære i hele huset.
Fleksibiliteten er den største fordel ved at leje kontor i et kontorhotel. Alle bekymringerne om der nu er plads til jer, hvis I bliver dobbelt så mange medarbejdere, behøver slet ikke være med i jeres overvejelser. Her er der nemlig plads til at vokse og tilpasse jeres pladsbehov til den virksomhed, I er i dag, men også den I er i morgen.
Alle kontorer er indflytningsklar og hver arbejdsplads er møbleret med hæve-/sænkebord, ergonomisk kontorstol, lampe og reol til opbevaring. Vi ved, at I gerne selv vil tage del i indretningen af jeres eget kontor, derfor har vi bedt arkitekterne bag indretningen om at udvælge møbler i forskellige designs og mærker, du kan vælge imellem – uanset om det er stole fra Eames, Herman Miller eller Interstuhl. På den måde kan I skabe jeres eget individuelle miljø, der afspejler jeres virksomhed.
På Bredgade 6 får I en serviceret totalløsning med indbydende indretningsmuligheder.
Mødecenter
Professionelle mødelokaler med sublim service
På Bredgade 6 har vi 5 helt unikke mødelokaler med plads til 6-18 personer, som både lejere og eksterne har mulighed for at booke på timebasis. Fire af mødelokalerne ligger i forlængelse af hinanden på 1. sal lige ved vores reception med udsigt til Bredgade. Vores femte mødelokale ligger ved kantinen på 1. sal.
Alle vores mødelokaler indeholder selvfølgelig alle de fornødenheder, som I skal bruge til et møde, såsom AV-udstyr og WiFi. Derudover tilbyder vi på Bredgade 6 et bredt udvalg af mødeforplejning, så I hverken behøver at tørste eller sulte i løbet af jeres møde.
Vi tilbyder ligeledes leje af mødelokaler i Hellerup på Strandvejen 125, på 19. etage på Gammel Kongevej 60 og på Kampmannsgade 2 lige ved Vesterport Station.
Faciliteter
Alle faciliteter og services den moderne virksomhed efterspørger.
Og det meste er inkluderet i lejen
Gør din arbejdsdag mere effektiv med et serviceret kontor. Vi dækker op til dine møder, tømmer din skraldespand, skifter pæren, når den ikke virker, og tager os af de tusindvis af andre små gøremål, som ellers tæger på din produktivitet.
Vi tager os nemlig af den daglige drift – så du slipper for at bekymre dig om rengøring, alarm, internet, el, vand, varme, og alt det andet kedelige ved kontordrift.
Og er noget ikke som du synes, det skal være, så fikser vi det.
Galleri
Her kan du få et indblik i indretningen og vores faciliteter på Bredgade 6.
Hvis du drømmer om at have din daglige gang på vores kontorhotel i København K på Bredgade 6, så anbefaler vi, at du booker en uforpligtende fremvisning.
Vi synes nemlig selv, at man får det bedste indtryk af kontormiljøet og omgivelserne, når man selv står midt i det.
Tankerne bag Bredgade – Arkitektens ord
Med Bredgade 6 i København K har det været vores intention at skabe et behageligt og professionelt miljø, der smukt danner ramme om et velfungerende og produktivt kontorhotel. Moderne kontorløsninger tilsat arkitektoniske kvaliteter, der gør arbejdsdagen til noget særligt for såvel små, mellemstore og store virksomheder.
Beliggenhedens høje standard forpligter, hvorfor vi har lagt stor vægt på at sammensætte et luksuriøst og eksklusivt design. Kontorhotellet vil i høj grad bære præg af et internationalt look and feel, der holder den stolte og anerkendte danske designtradition i hævd, men samtidig med en frisk twist, der trækker linjer ind over det nytænkende og bæredygtige design, som trender i disse år. Et godt eksempel på det ’friske twist’ er de gennemgående industrielle loftslamper, der skaber et stringent look.
Materialemæssigt er der arbejdet med en bred palet af organiske og bæredygtige materialer. Sten, olieret egetræ, læder, sort træ, kvalitetstekstiler og andre naturmaterialer er med til at skabe et varmt og elegant udtryk. Farvepaletten er sammensat af ’douce’ farver, der komplimenterer det solide arkitektoniske og designmæssige udtryk på Bredgade 6.
Arkitekten bag Bredgade 6 er Josephine Malling Design, der gennem de sidste 13 år har arbejdet med arkitekt- og indretningsopgaver for bl.a. Statsministeriet, CPH Lufthavn og senest ansvarlig for designkoncept og totalindretningen af Carlsbergs New Central Office.
Ofte stilede spørgsmål om Bredgade 6
En møbleret arbejdsplads består af et hæve-/sænkebord, ergonomisk kontorstol, skrivebordslampe samt reol.
ordnung lejer ikke p-pladser ud på Bredgade. Vi henviser til nærmeste p-hus, ca. 350 meter fra kontorhotellet, ved Sankt Annæ Plads.
Ja, du kan parkere cyklen i ejendommens gårdareal.
Hvis du lejer kontor på Bredgade kan vi også tilbyde lagerplads i kælderen.
Vores løsninger står møbleret og klar til indflytning, men ønsker du at medbringe dine egne møbler kan der laves særskilt aftale herom.
Nej, vi tillader ikke husdyr i vores kontorhoteller.
Vi tilbyder bl.a. morgenmadspakker, kaffe/the/vand, frugt og nødder, chokolade og frugt, sandwich, smørrebrød og kolde drikkevarer. Har du særlige ønsker til forplejning, sørger vi gerne for dette.
Vores mødelokaler indeholder HD TV-skærm med tre forskellige forbindelsesmuligheder (AppleTV, Microsoft Adapter og HDMI-kabel), og typisk også et whiteboard.
Ja, selvom du ikke er lejer hos ordnung, har du mulighed for at leje mødelokaler. Du kan selv booke online via app.ordnung.nu
I lejen er følgende inkluderet: et møbleret kontorlokale, fibernet, reception, kaffe/the, firmaadresse, postservice, rengøring, alarmsystem, 24/7 adgang, samt el, varme og drift.
Prisen afhænger af flere faktorer, bl.a. af den aktuelle ledighed og ikke mindst af hvilken løsning, der passer til jeres behov. Som udgangspunkt er prisen pr. arbejdsplads 5.500 kr. pr. måned. Hvis du er interesseret, så kontakt os og så får I et tilbud.
Kontakt os for at høre nærmere.
Ja, kontakt os via kontaktformularen, så aftaler vi en personlig fremvisning.
Om ordnung
Fleksible kontorløsninger siden 2010.
Bredgade er vores 11. kontorhotel og udgør sammen med vores kontorhoteller på Gammel Kongevej 60, Strandvejen 125, Vestergade 29 og Kampmannsgade 2 en femkløver af ordnung+ kontorhoteller.
Virksomhederne, der bor hos ordnung spænder størrelsesmæssigt meget bredt. Hos ordnung finder man alt fra enkeltmandsvirksomheden til store internationale virksomheder. Fælles for alle lejere er dog, at der er tale om virksomheder, som lægger stor vægt på velordnede professionelle rammer, der understøtter en ellers travlt hverdag.
Søger du kontor i København K, Frederiksberg, Hellerup, Amager, Lyngby eller Odense?
Så er ordnung din tillidsfulde kontorløsning.

Kontakt os for en personlig fremvisning
Skal du også have kontor på Bredgade?
SE OGSÅ
ordnung+ Kampmannsgade 2
I starten af 2023 åbnede vi et nyt kontorhotel i den bygning, som mange kender som Shellhuset. Her finder du endnu et af vores premium kontorhoteller, hvor der er skruet helt op for serviceniveauet.
På Kampmannsgade 2 får din virksomhed alt hvad I behøver under ét tag. Kontorhotellet er eksklusivt indrettet fra kælder til kvist med alt fra kantine, lounges, tagterrasse og stort mødecenter.
Kampmannsgade 2 er et godt bud på jeres næste kontor, hvis I leder efter faciliteter og services, der gør hverdagene lettere og skaber trivsel og velvære for jeres medarbejdere.
